• Nedslået Bardella efter prognose: »Jeg vil være der for jer, med jer, indtil sejren«

    Источник: BDK Borsnyt / 07 июл 2024 14:07:40   America/Chicago

    Rassemblement Nationels leder, den 28-årige Jordan Bardella, reagerer i en tale på den nedslående prognose, der kom ud klokken 20, og som spåede RN langt færre pladser i parlamentet, end meningsmålinger hidtil har gjort. Han begynder sin tale med at takke vælgerne for »den patriotiske bølge«, der har været i Frankrig, men når ikke langt i talen, før han når til den lyserøde elefant: »Desværre fratager skamfulde alliancer denne aften franskmændene en genopretningspolitik. Denne aften kaster valgaftalerne Frankrig i armene på den yderste venstrefløj, af Jean Luc Mélenchon,« siger Jordan Bardella. De 'skamfulde alliancer', Bardella italesætter, henviser til den store bølge af venstrefløjs- og midterkandidater, der trak sig mellem første og anden valgrunde, for at de samlet kunne så stærkt som muligt imod den yderste højrefløj og Rassemblement National. I meningsmålingerne op til valgdagen blev Rassemblement National spået til at få mellem 205 og 240 sæder i parlamentet, men ifølge de første exitpolls får partiet kun mellem 130 og 145. Det er stadig en væsentlig fremgang fra de 89 pladser, de havde før valget. Frygten for at Rassemblement National skulle gå hen og få det absolutte flertal i parlamentet, fik blandt andre præsident Macron og premierminister Gabriel Attal til at gå ud og sige, at franskmændene for enhver pris ikke måtte lade RN opnå flertallet. Aftenens exit polls har da også taget Bardellas premierministerdrømme fra ham, da han erkender, at han ikke kommer til at vinde premierministerposten. Men samtidig minder han også sine tilhængere om, at prognosen trods alt stadig tyder på det bedste resultat til Rassemblement nogensinde. »Jeg vil være der for jer, med jer, indtil sejren. I aften er en gammel verden faldet, og intet kan stoppe et folk, som er begyndt at håbe igen,« slutter Bardella sin tale. https://www.berlingske.dk/internationalt/nedslaaet-bardella-efter-prognose-jeg-vil-vaere-der-for-jer-med-jer
Опубликовать